"Once Saved Always Saved" (Danish Subtitles)
Video
October 8, 2015
Jeg vil fokusere på
Johannes' Første Brev fra vers 10:
"Hvo som tror på Guds søn, har
vidnesbyrdet i sig selv;
man gør Gud til løgner
ved ikke at tro
på Guds vidnesbyrd om sin søn.
Og dette er vidnesbyrdet,
at Gud har givet os det evige liv
og dette liv er i hans søn. Hvo
som har sønnen, har livet;
hvo har ikke Guds søn,
har ikke livet.
Dette har jeg skrevet til Eder,
som tro på Guds søns navn,
for I skal vide, I har det evige liv,
og at I kan tro på Guds søns navn."
Dagens prædiken hedder
"Én gang frelst, altid frelst."
Den handler om den troendes
evige sikkerhed for,
at når vi bliver frelst, kan vi
aldrig miste vores frelse.
Udtrykket
"én gang frelst, altid frelst"
bruges ofte af kritikere af
den doktrin. "Nå, du er en af dem!"
Men jeg vil tage udtrykket til mig,
for det forklarer fint,
hvad vi tror på,
og i Bibelen og op gennem historien
har Guds folk taget nedsættende
betegnelser om Guds folk til sig.
De blev kaldt kristne af andre.
De blev kaldt baptister i
middelalderen, da de gendøbte folk.
Folk vil brug udtryk som "lettroende"
og "én gang frelst, altid frelst",
til det siger jeg amen.
Jeg er baptist, jeg er kristen
og én gang frelst, altid frelst.
Det er let at blive frelst.
Man skal bare tro på Jesus.
Det hårde arbejde blev gjort
af Jesus på korset.
At blive frelst er lige så svært som
at drikke vand, som at spise brød,
som at åbne en dør og gå ind ad den,
det er så svært som at påkalde sig
Herrens navn. Det siger Bibelen.
Ved hjælp Bibelen vil jeg bevise,
at vi aldrig kan miste vores frelse,
og jeg vil tage fat på nogle
af de skriftsteder,
som angiveligt viser, den kan mistes,
og påvise, at det ikke holder vand.
Det første, jeg vil fremhæve
i Johannes' Første Brev, vers ,
det mest kontroversielle, som mange
frikirkelige baptister er uenige i,
men jeg vil ikke undskylde,
jeg har altid prædiket det.
Jeg har troet siden barndommen,
jeg vil stå fast på det nu,
det har denne kirke altid gjort.
Tror man ikke på evig sikkerhed
og én gang frelst, altid frelst,
er man ikke frelst.
Mange vil være uenige,
men Bibelen siger det her.
De, som mener, man kan miste frelsen,
tror, deres gerninger vil frelse dem.
Når man alene sætter
sin lid til troen
og kun tror på Jesus,
kan man ikke miste den.
I Johannes' Første Brev, , står:
"Hvo som tror på Guds søn,
har dette vidnesbyrd i sig selv.”
Det henviser til Helligånden,
for der står,
at tre bærer vidnesbyrd i Himlen,
tre som bærer vidnesbyrd på jorden.
Frelstes vidnesbyrd er Helligånden,
Der står: "Hvo som ikke tror Gud,
har gjort ham til løgner,
ved ikke at tro vidnesbyrdet,
Gud har vidnet om sin søn."
Der findes to slags mennesker.
De, som tror på Guds søn,
og de, som gør Gud til løgner.
Og hvorfor gør de Gud til løgner?
Fordi de ikke tror det vidnesbyrd,
Gud vidnede om sin søn.
"Og dette er vidnesbyrdet,
at Gud har givet os det evige liv;
og dette liv er i hans søn."
Det skal I tro, for at blive frelst,
vers er vidnesbyrdet,
I skal tro på, for at blive frelst.
Tror I ikke på det,
gør I Gud til løgner.
Jeg vil fremhæve tre ting. Der står:
“Og dette er vidnesbyrdet,
at Gud har givet os det evige liv."
Han har givet os det i gave. "Thi af
nåde er I frelste formedelst troen,
og ikke af Eder, det er Guds gave;
ingen skal rose sig af gerninger."
For at blive frelst, må I tro på,
det er en gave, I kan ikke
komme i Himlen ved hjælp
af gerninger, I skal alene tro
og modtage gaven, det evige liv.
I skal tro Guds vidnesbyrd.
Det er en gave.
Hvad har han givet os? Evigt liv.
Det ender aldrig. Så tror I ikke, Gud
gav os evigt liv, er I ikke frelst.
Hvis I tror, Gud bare har frelst os
midlertidigt, er I ikke frelst.
Bibelen siger, I skal tro på,
Gud har givet os evigt liv.
Og dette liv er i hans søn, I må tro,
det er gennem Jesus Kristus.
De tre ting ses i vers . I vers :
"Dette har jeg skrevet til Eder
som tro på Guds søns navn, på det I
skulle vide, at I have det evige Liv,
og på det I skulle tro på Guds søns
navn." Altså "have det evige liv",
ikke "havde", så I har mistet det.
Han sagde ikke "får", så I først
får besked i Himlen.
I skal vide, I har evigt liv.
Før jeg går til de mange steder om,
at I kan miste jeres frelse,
så lad os først se på ordet "evigt",
på engelsk: eternal.
Eternal betyder endeløs og kommer fra
"terminere". Terminering, eterna.
Og E'et er en nægtende forstavelse.
Så I betyder ikke-sluttende.
I Bibelen findes synonymet uendeligt.
Hvis mit liv aldrig slutter,
hvis jeg i dag, den . februar, har
evigt liv og senere mister det,
var det så evigt? Nej, for det
sluttede. Har jeg evigt liv i dag,
kan det aldrig slutte, for det er
per definition, hvad evigt liv er.
Ellers giver det ingen mening.
Men slå først op på Matthæus,
kapitel . Der står
at vi har evigt liv, vi kan vide,
vi har evigt liv,
og Jesus sagde
i Johannesevangeliet ,:
"Sandelig, sandelig siger jeg Eder:
hvo, som tro på mig,
har et evigt liv."
Igen nutid, I har det lige nu,
hvis I tror på Kristus,
så det vil vare evigt, I kan ikke
miste det. Men i Matthæus står:
"Ikke enhver, som siger til mig:
Herre, Herre! skal indgå i Himmerige,
men den, som gør min Faders vilje,
som er i Himlene."
Om lidt forklarer jeg, hvad Faderens
vilje er, men lad mig første sige,
at sige "Herre, Herre" er ikke nok.
For så var dette vers ikke sandt.
Er det at sige Herre til Gud nok til
at komme i Himlen? Nej. Man skal gøre
Faderens vilje,
som jeg vil forklare om lidt.
Han siger: "Mange skal sige
til mig på hin dag: Herre, Herre!
have vi ikke profeteret ved dit Navn?
og uddrevet djævle ved dit navn?
og gjort mange
kraftige gerninger ved dit navn?
Og da vil jeg bekende for dem: jeg
kendte Eder aldrig; vig bort fra mig,
I, som beflitte Eder på uret!"
Han sagde ikke, han har kendt jer.
Hvis man kunne fortabe sin frelse,
hvis de havde været frelst
og så havde mistet frelsen, kunne han
så sige, han aldrig havde kendt dem?
Nej. Så det viser, at de,
som bliver fordømt på dommedag,
som bare tror, de er frelst,
de har ikke mistet deres frelse.
Det er umuligt. Det er folk, som tror
på deres, hvad står der i vers ?
Gerninger. Til dem siger Jesus:
"Jeg kendte jer aldrig."
Ikke, at han kendte dem førhen,
for de havde den aldrig.
Hvis I stod foran Gud lige nu,
og Gud spurgte,
hvorfor I skulle i Himlen. Ville I så
nævne jeres gode gerninger? Nej.
Ingen kristen, som tror på Bibelen
og frelse gennem tro,
ville sige: "Gud, hvorfor ikke,
når jeg har gjort så meget godt?"
Den eneste, som ville sige sådan,
er en, som tror, hans gerninger
kan få ham ind i Himlen.
Vi har profeteret, prædiket og gjort
kraftige gerninger ved dit navn,
vi har uddrevet djævle i dit navn.
Påberåber de sig Jesu navn?
Har de kaldt Jesus Herre?
Gør de gode gerninger i Jesu navn?
Hvorfor bliver de så forstødt?
Hvorfor må de ikke komme i Himlen?
Fordi de, som tror på gerninger,
ikke er frelst. Der står i Bibelen,
at ikke af gerninger skal nogen
rose sig. Rose sig hvordan?
Ved at sige "jeg har gjort
mange gode gerninger"?
Jeg har profeteret i dit navn,
og uddrevet djævle
Selvfølgelig bliver jeg lukket ind.
Nej, intet kød skal rose sig for ham.
Jesus betalte alt,
ham står vi i gæld til.
Synd efterlod en blodrød plet,
han vaskede den hvid som sne.
Vi har intet at rose os af, vores
frelse sker ved tro på Jesus Kristus,
og Bibelen siger helt tydeligt,
at hvis I kommer i Helvede,
har han aldrig kendt jer.
Og fæster I lid til gerninger,
selv om I tror på Jesus
og gør dem i Jesu navn,
men siger: "Jeg kommer i Himlen for
mine gerninger," er I ikke frelst.
Lad os se på Faderens vilje.
Mange bliver forvirrede,
når de læser vers , og siger:
"Se, man skal gøre gerningerne."
De gjorde gerningerne, man lad os se
i Johannesevangeliet, kapitel seks,
som tilfældigvis også beviser,
at man ikke kan miste
sin frelse i flere vers.
Johannes , :
“Men Jesus sagde til dem ..."
før læser det: hvad ville I
så sige, når I kom frem,
og Jesus sagde så sagde: "Beklager,
I kan ikke komme i Himlen"?
Jeg ville sige: "Jeg troede på dig.
Du sagde: 'Den, som tror på ham,
ikke skal fortabes, men have evigt
liv.' Du sagde, vi frelses i troen,
og hvis jeg bekendte
med munden og troede i hjertet,
blev jeg frelst. Passer det ikke?"
Jeg ville ikke prale af mine
gerninger. De og min retskaffenhed
betyder intet. De er som snavset tøj
for Gud. Det skal være gennem tro.
Se i Johannes , : "Men Jesus sagde
til dem: jeg er det livsens brød,
hvo kommer til mig, skal ..." Måske
vil han hungre senere. Hvad står her?
"Hvo kommer til mig skal ikke
hungre.” Ser I, frelsen sker én gang?
Man kommer til Jesus, får og spiser
livsens brød, og han siger:
"I skal aldrig hungre, og hvo
som tror på mig, skal aldrig tørste."
Han sagde det samme til kvinden
ved brønden i kapitel :
"Hvis du drikker dette vand, vil du
tørste igen. Vandet, jeg giver dig,
vil være som en kilde i dig til evigt
liv, og du vil aldrig tørste mere."
Vers : "Men jeg har sagt Eder,
at I have set mig og tro dog ikke."
Han taler til folk, som ikke troede.
"Alt, hvad min Fader giver mig,
skal komme til mig; den, som kommer
til mig, skal jeg ikke kaste ud."
Endnu et godt vers om ikke at miste
sin frelse. Han siger, at I skal tro,
"men den, som kommer til mig skal jeg
ikke kaste ud". Vers :
"Thi jeg er kommen ned af Himlen,
ikke at jeg skal gøre min vilje,
men hans vilje, som mig udsendte."
Og det er Faderens vilje,
for husker I, at der i Matthæus
stod, at I skal gøre Faderens vilje?
Hvordan gør man nogens vilje?
Man gør, hvad de vil have.
Hvis jeg sagde til min søn:
"Du skal gøre min vilje,"
så skal du gøre, hvad jeg vil og på
min måde. Så kommer man i Himlen,
sker det på Guds måde.
I Johannes står:
"Men så mange, som ham annammede,
dem har han givet magt at vorde
Guds børn, dem, som tro hans navn;
hvilke ikke er født af blod;
ej heller af køds vilje,
men af Gud."
Guds vilje er det vigtige,
når det gælder frelse. Hvad står her?
"Men dette er Faderens vilje,
som mig udsendte, at jeg skal intet
miste af det, som han har givet mig."
Endnu et bevis på, at vi ikke kan
miste frelsen, "men skal oprejse det
på den yderste dag." Endnu et aspekt
af Faderens viljefindes i vers :
"Det er hans vilje, som sendte mig,
at en, som ser sønnen og tror på ham,
skal have et evigt liv, og jeg skal
oprejse ham på den yderste dag."
Så hvad er Faderens vilje? At folk
ser Jesus Kristus, tror på ham
og oprejses den yderste dag. Hvad er
Faderens vilje ifølge vers og ?
At folk ville tro på Jesus Kristus
og ingen af dem ville være fortabt,
at ingen af dem ville miste frelsen,
og at de bliver oprejst
på den yderste dag. Man kan ikke
miste frelsen. I vers siger han:
"Den, som kommer til mig,
skal jeg ikke kaste ud."
Når man er frelst er man
gået fra døden til livet.
Gå til kapitel ,
bare blad en side tilbage.
At gøre Faderens vilje er ikke bare
at sige, man altid gør Guds vilje,
og overholder alle bud.
Hvis overholdelse af alle bud
frelste os, ville ingen blive frelst.
Der findes ikke et ærligt menneske,
som gør godt og aldrig synder. Alle
har syndet og dem fattes ære for Gud.
Som der står, er der ingen retfærdig,
end ikke én. Ingen bliver
retfærdiggjort ved lovens gerninger
eller ved at overholde buddene.
“Sandelig, sandelig siger jeg Eder:
hvo som hører mit ord og tror den,
har et evigt liv." Igen nutid. Man
har evigt liv lige nu, det vil altså
vare for altid, ellers havde man
ikke evigt liv. Det fjollede
ved at sige, man kan have evigt
liv i dag, men man kan miste det
i morgen, det er ikke blot komplet
ulogisk, for det varede ikke evigt,
det varede kun én dag,
men når man så husker på,
at Gud kender fremtiden,
Gud ved alt,
og at Gud ved, hvordan ens liv bliver
fra start til slut. At man så tror,
han ved, man vil miste det,
men kalder det evigt alligevel.
Han ved, det fortabes, men kalder det
uendeligt. Det giver ingen mening.
Han siger her, at den,
der tror på ham, har evigt liv,
"og kommer ikke til Dommen".
Det er klar snak. Man bliver
ikke dømt. Han siger ikke, man aldrig
vil synde igen, men man bliver
ikke dømt. Og så siger han: "... men
er gået over fra døden til livet."
Det er en kraftig tilkendegivelse af,
at vi er frelst for evigt,
vi bliver ikke dømt,
vi er gået fra døden til livet.
gå tilbage til kapitel ,
for der er et stærkt vers,
som Passer til Jesu udsagn "Jeg
kendte jer aldrig." I Johannes ,
beviser et andet vers,
man ikke kan miste frelsen.
"Hvo som tror på ham," han
mener Jesus, " dømmes ikke;
men hvo som ikke tror,
er allerede dømt,
fordi han ikke troede."
Bemærk datiden.
han troede ikke på Guds enbårne søn.
Der findes to slags mennesker:
de som tror, og de som ikke tror.
Og hvad siger ham om dem,
som ikke tror? De har aldrig troet.
For har man troet på Jesus,
er man frelst, man er troende,
man kan ikke miste sin frelse.
Kunne man miste sin frelse,
ville vers ikke give mening
med de to kategorier:
de, som tror,
og de, som ikke har troet.
Tænk over det. Hvis man kunne
miste sin frelse, og en mand
troede på Kristus og så holdt op
med at tro, han mistede sin frelse,
kald I det, hvad I vil. Så passede han
ikke ind i nogen af kategorierne.
Han tror ikke, men man kan ikke sige,
han ikke har troet; det gjorde han.
Det stemmer ikke, vel? For det er
ikke sandt. For når man én gang tror,
er man frelst og man er sikker.
Lad os gå til Johannes . Jeg vil
gennemgå alt i Johannesevangeliet,
når vi nu er her.
Vi havde tre vægtige beviser i træk
i kapitel på, at man
ikke kan miste sin frelse.
Vi så kapitel, vers , verset
som frelste mig, da jeg var seks år.
Vi så Johannes , , som viser,
at man enten ikke har troet det,
eller at man stadig tror på det
og stadig har evigt liv.
Johannes , : "Jeg giver dem evigt
liv, og de skal aldrig fortabes,
og ingen skal rive dem af min hånd.
Min Fader, som har givet mig dem,
er større end alle; og ingen kan rive
dem af min Faders hånd." Han siger,
at man er i Jesu hånd og i Faderens
hånd, og ingen kan rive en
ud af den hånd.
Blad om til kapitel .
Engang sagde en til mig,
da jeg var ude for at vinde sjæle
og forkyndte evigt liv,
"Det er sådan her: du holder
hans hånd, og han holder din hånd,
og han slipper aldrig dig,
men du kan give slip på ham."
Kom herop, John.
Lad os se, om det passer.
Kom, John. Lad os se, om det holder
vand. Lad os bruge det billede,
som jeg fik at en, som tror,
man kan miste sin frelse.
Vi prøver. Jeg holder hans hånd,
og jeg vil aldrig slippe hans hånd,
men han kan slippe min hånd.
Slip min hånd, John.
Slip så, og gå tilbage på din plads.
Slip nu. Husk, du kan give slip.
Jeg slipper ikke. Man han kan slippe
når som helst, ikke? Sæt du dig igen.
I er vist med? Hvis jeg ikke slipper,
er det lige meget, om han giver slip.
Han kan holde fast, han kan slippe,
han kan prøve at rive den væk,
men jeg er stærkere end ham. Derfor
kunne han ikke gå. Og Bibelen siger:
"Min Fader, som har givet mig dem, er
større end alle." Så hvis I havde
den her hypotetiske styrkeprøve
med Gud. "Slip mig, slip mig,"
så slipper han ikke. Ingen kan rive
dig fra hans hånd, den er så stærk,
at du ikke kan slippe fri.
Johannes , : "Jesus sagde til
hende: jeg er opstandelsen og livet;
hvo som tror på mig, om han end dør,
skal han dog leve. Og hver den,
som lever og tror på mig, vil ikke dø
evindeligen." Det er et stærkt vers
for dem, som vil ændre definitionen
af evigt liv. Nogle siger,
det ikke betyder, det varer evigt,
det handler bare om livskvaliteten.
Evigt liv er en form for liv,
en livsstil, livskvalitet.
Hvad så med "aldrig dø"?
For evigt liv er lig med ikke at dø,
hvilket beviser det, og folk siger:
"Hvis man går tilbage til grækerne
og ser på ordet eternal er det
æonisk, som i æon." Æoner af år.
Så de siger, at "æon"
bare betyder "meget lang tid".
Så det var det, Jesus prædikede:
"I skal leve rigtigt længe,
hvis I tror på mig, lever I
lang tid." Men hvad med dem,
som mistede det, ifølge de folk
kan det ske en uge eller
seks måneder senere. Er det en æon?
Ved nogen, hvor længe en æon varer?
Ingen ved vist ... Solomon?
Det var for mange oplysninger.
Fire æoner er lig med
milliarder år? Det overgik min
forstand. Hjemmeskolede børn, altså.
Det giver ingen mening, men at ty til
et fremmed sprog,
hvordan bestrider man det,
medmindre man kan græsk,
og hvem her taler flydende græsk?
Folk smider det i hovedet på en:
"Det er æonisk,
og det er som en æon, og det er
bla-bla-bla." Man ved ikke, om det
passer. Jeg tror, det græske ord
betyder evig. Og jeg kan bevise det.
For Jesus sammenlignede det
med "aldrig dø". På den ene side
siger han "evigt liv"
og så siger han "aldrig dø".
Det betyder det samme. "Skal ikke
forgå, men have evigt liv."
Det giver mening. Her siger han: "Og
hver den, som lever og tror på mig."
Hvis man er her og lever og tror, vil
man aldrig dø, det siger Bibelen.
I kan slå op på Efeserbrevet,
så tager jeg Andet Korintherbrev,
for en anden lære,
udover alt det i Johannesevangeliet,
udover ordene "evigt liv" og tanken
om, at han aldrig vil forsage os,
udover tanken om, at "jeg kendte
jer aldrig" og at de som tror
ikke har troet på Guds enbårne
søns navn, så er der også
doktrinen i Det Nye Testamente,
at vi er beseglede med Helligånden
til forløsningens dag.
I Andet Korinterbrev , står:
"Som og beseglede os og gav os
ånden til pant i vore hjerter."
Bibelen siger, at når vi er frelst,
besegler Gud os og giver os ånden
til pant i vores hjerter.
På engelsk kaldes pant for earnest.
Hvad betyder earnest?
Earnest betyder alvorlig.
Hvis jeg siger noget
in earnest, mener jeg det alvorligt,
hvis jeg siger noget in jest,
så mente jeg det ikke alvorligt.
Så når der står, Gud har givet os
the earnest, panten, i vore hjerter.
Earnest er et tillægsord,
når vi siger, vi gør noget ...
Hvis jeg siger, en mand er en
"earnest man", så er han alvorlig.
Her er det et navneord,
og earnest er en udbetaling,
som viser, at man har tænkt sig at
købe noget. Hvis et hus er til salg,
og jeg vil give et tilbud. Vi kan
sige, udbudsprisen
er . dollar, og jeg siger,
jeg vil give . dollar.
For at vise, jeg mener alvor, lægger
jeg dollar i earnest money.
Alle, som har købt et hus,
har hørt om earnest money.
Jeg giver dollar i earnest money
for at vise, jeg ikke laver sjov.
Ellers siger folk:
"Okay, jeg vil give .."
Og så springer de fra.
Så man betaler
måske dollar earnest money
bare vor at vise, man er seriøs.
Det er en udbetaling. Gud siger, han
beseglede og, og han gav os earnest
for at vise, at vi er frelst,
at vi har evigt liv og
at vi kommer i Himlen og er hos
for evigt. Han giver en udbetaling.
Grunden til, at det kaldes earnest
(pant) eller udbetaling, er,
at vi ikke er helt forløst, når vi
frelses, for kroppen er ikke blevet
forløst. Vores sjæl og ånd er
allerede frelst, men er vores krop?
Ændrede din krop sig i det øjeblik,
du troede på Kristus?
Ændrede noget ved sin krop sig?
Blev den perfekt? Nej.
Men ved opstandelsen eller
bortrykkelsen siger Bibelen,
at et på et øjeblik forandres vi,
og ifølge Bibelen venter vi
på dagen. hvor vores kroppe forløses.
Bibelen kalder bortrykkelsen for
vores krops forløsning. Så vi har
ikke hele pakken, vi har ikke mærket
alle goderne ved frelse endnu, men vi
har ånden til pant. De fulde goder
ved frelsen får vi,
når vi får en helt ny, forherliget
krop og er i Himlen hos Kristus.
Så har vi alle goderne ved frelsen.
Indtil da har vi ånden til pant
i vore hjerter som tegn på,
at Gud er alvorlig og vil holde ord.
Ifølge Bibelen vil han, som har
begyndte det gode værk i jer,
fuldføre det indtil Jesu Kristi dag,
et navn for bortrykkelsen,
hans komme i skyerne.
Se Efeserbrevet, kapitel , vers .
"På det vi måtte være
hans herlighed til lov, vi,
som forud håbede på Kristus."
Hvad vil det sige at håbe på Kristus?
At vi tror på Kristus. I næste vers:
"Udi ham er også I,
da I hørte sandhedens ord,
Eders saliggørelses
evangelium, udi ham er også I,
der I troede,
blevne beseglede med
forjættelsens hellige ånd, som er os
pant på vor arv til ejendommens
forløsning, hans herlighed til lov."
De vers indeholder så meget.
De forklarer at det at tro på
Kristus er at stole på Kristus.
at sætte vores lid til Kristus,
at tro på han vil frelse os,
ikke vores gerninger.
Han nævner forjættelsens hellige ånd.
Hvilken forjættelse?
Bibelen omtaler håbet om
evigt liv, som Gud, der
ikke kan lyve, lovede før verden
begyndte. Stadig skeptisk?
Johannes' Første Brev , :
"Og dette er den forjættelse,
som han tilsagde os, det evige liv."
Bibelen siger,
Guds løfte er evigt liv.
Gud lover evig forløsning i herlighed
og at I er beseglede
med forjættelsens hellige ånd,
som er os pant på vor arv.
Har vi mere i vente? Ja, arven bliver
enorm. Den, som sejrer, skal arve
alle ting, jeg vil være ham en Gud
og han skal være mig en søn.
Vi skal arve alle ting, vi er Jesu
medarvinger, vi skal arve Guds rige.
Vores krop forløses
og bliver forherliget.
Bibelen siger her, at Helligånden er
vores arvs pant, indtil vi dummer os,
indtil vi synder, indtil vi mister
troen, indtil vi giver slip, indtil
mister vores frelse. Nej, indtil
forløsningen af panten,
for han vil udføre det gode værk
i jer til Jesu Kristi dag.
Ikke at han måske vil udføre,
bakke ud, bryde sit løfte
eller give panten og skifte mening.
Nej, han er seriøs. Han har lovet.
Han vil forløse os. Vi skal arve
alle ting, og som sikkerhed for,
at vi arver,
bliver frelst og har evigt liv,
og at han ikke bryder sit løfte,
gav han os den udbetaling,
han have os ånden til pant og han
beseglede os til forløsningens dag.
Gå til kapitel , vers , vi læste
det lige i Efeserbrevets kapitel ,
som han henviser til i , med:
"Og bedrøver ikke Guds hellige ånd,
ellers mister I jeres frelse."
Sagde han det? Nej.
Sådan et vers findes ikke. Han siger:
"Og bedrøver ikke Guds hellige ånd,
med hvilken I er beseglede til
forløsningens dag." Selvom I bedrøver
Guds hellige ånd, er I beseglede til
forløsningens dag. Han beder jeg om
ikke at bedrøve ham, men I er
beseglede til forløsningens dag.
Gå til Romerbrevet, kapitel .
Så mange skriftsteder omtaler det.
Jeg prøver at presse det hele i
én prædiken. Bare for at gennemgå,
at det er evigt liv,
og at det er uendeligt,
og at vi aldrig skal dø,
og at han aldrig kendte dem,
som ikke blev frelst. Bare for
at gennemgå, at de, som ikke tror,
ikke har troet, og at vi er
beseglede af Guds hellige ånd
indtil forløsningens dag,
som er vores frelses pant.
Vi er ført fra døden til livet
og bliver aldrig fordømt.
Her er et andet aspekt af evigt liv
og én gang frelst, altid frelst.
Romerbrevet siger, at vores synder
efter frelsen ikke tilskrives os.
Efter vi er frelst, tæller de synder,
vi begår, ikke med. Romerbrevet , :
"Den derimod, som ikke arbejder."
Den, som kun arbejder lidt.
Står der det?
"Den, som ikke arbejder, men tror på
ham, som retfærdiggør synderen."
Hvis I har troen, skal I stadig
arbejde. Står der det?
Her står, man ikke arbejder og tror,
nogle tror uden at arbejde.
Ifølge Jakobs Brev, kapitel , er tro
død uden arbejde. Men det betyder,
at tro uden arbejde findes. Hvordan
kan tro uden arbejde være død,
hvis det ikke er muligt
at tro uden at arbejde?
Nogle påstår: "Når man tror, må
man altid arbejde." "Hvordan kan tro
uden arbejde så være død?" "Nemlig!"
Hvad? "Tro uden arbejde,"
ville være meningsløst, hvis den ikke
fandtes. Tro uden arbejde må findes.
Hvis jeg siger: "Hunden er død," er
der så ikke en hund? Jeg prøver bare
forklare det, så alle kan forstå det.
Hvis jeg sagde: "Hunden er død,"
Jeg har ikke en hund. Jeg ved ikke,
hvorfor jeg sagde det. Men siger jeg,
hunden er død, må der være
en hund, hvis den er død.
Så hvis troen uden arbejde er død,
må der findes omstændigheder,
hvor man kan tro uden at arbejde.
Jakobs Brev, , henvender sig til
frelste og troende. Han siger "mine
brødre". Jeg har prædiket over
Jakobs Brev, kapitel , og jeg
vil ikke gå i detaljer, for jeg har
gjort det for mange gange,
men ved I hvad?
Hvis jeg er frelst i dag, hvilket
jeg er, så tror jeg på Kristus, ikke?
Hvad hvis jeg ikke arbejder? Hvad
siger Jakob om min tro? Den er død.
Lad os sige, jeg ikke har arbejdet
den sidste uge, jeg har bare
ladet livet gå sin gang,
og jeg har ikke
fulgt Gud i denne uge, jeg gik ikke
i kirke, og jeg læste ikke min bibel,
jeg har ikke bedt.
Har jeg gjort gerninger,
hvis jeg har levet sådan den sidste
uge? Så kan man sige, min tro er død,
men betyder det, jeg har mistet
min frelse? Nej. Men min tro
vil ikke gavne andre. Uden
gerninger er det bare tom snak.
Det handler ikke om ikke at komme
i himlen, men om mit forhold
til mine medmennesker. For Bibelen
siger, at ingen bliver
retfærdiggjort for gerninger for Gud,
men hvad med gerninger for mennesket?
Ja da. Kan mennesket se min tro?
Mennesket kan kun se mine gerninger.
For mennesket retfærdiggøres vi ved
gerninger, det siger Jakobs Brev.
Og derfor blev Abraham retfærdiggjort
ved sine gerninger, da han ofrede
sin søn på altret som -årig.
Vil I bilde mig ind,
Abraham blev frelst, da han var ?
Nej, det skete længe før, men han
viste sin tro i Første Mosebog,
da han ville ofre sin søn Isak,
Det var et utroligt
vidnesbyrd for mennesker.
Derfor står der i vers , kapitel ,
slå op på Romerbrevet. Undskyld,
vers : "Thi dersom Abraham
blev retfærdiggjort ved gerninger,
har han ros, men ikke for Gud.”
Abraham blev retfærdiggjort, men ikke
for Gud. Se på vers : " Den derimod,
som ikke har gerninger,
men tror på ham,
som retfærdiggør synderen,
regnes hans tro
til retfærdighed; ligesom og David
priser det menneske saligt, som Gud
tilregner retfærdighed
uden gerninger:
salige de, hvis
overtrædelser er forladte,
og hvis synder er skjulte;
salig den mand,
hvem Herren ikke vil tilregne synd.
Hvad ser vi her? Fortiden,
nutiden og fremtiden. Tænk over det,
Mange mener: "Når man bliver frelst,
bliver de synder, man begik, før man
blev frelst tilgivet. Men fremtidige
synder er man ansvarlig for.
Og man må stedse
have tilgivelse, frelse
og forløsning." Nogle tror, man må
bede om tilgivelse hver dag,
for at forblive frelst.
Jeg taler ofte med dem.
Mange katolikker, selv protestanter
vil sige, man skal bede om tilgivelse
for sine synder hver dag,
ellers bliver man ikke frelst.
Fortiden omtales i vers : "Salige
de, hvis overtrædelser er forladte,"
det er datid, "og hvis synder er
skjulte," udsagnsordet er i datid,
"Salig den mand, hvem Herren ikke
vil tilregne synd" Det er fremtiden.
I dag er Steven L. Andersons synder
skjulte og tilgivne, og han vil ikke
tilregne mig synd i fremtiden. Står
det ikke i Bibelen? Han frelser os
for vores synder dengang,
nu og fremover.
Ellers ville det være bedst
at blive frelst
ved livets slutning på dødslejet.
Og det gør mange katolikker,
For det forkynder katolicismen.
De tænker: "Jeg vil leve livet
og være vild, jeg vil feste og løbe
hornene af mig. Når jeg bliver ældre,
vil jeg skaffe mig tilgivelse for
det hele og gå til messe hver dag.
Når jeg er for gammel til at feste,
jeg kan lige så godt
gå til messe hver morgen og få
tilgivelse." De ryger i Helvede,
for de har ikke sat deres lid til
Kristus som deres frelser. De sætter
deres lid til gerninger, religion
og kirke i stedet for til Herren.
Hvordan kan jeg miste min frelse, når
Gud ikke tilregner mig mine synder,
ifølge Romerbrevet , ?
Gå til kapitel .
Læs Romerbrevet , :
"Hvo vil anklage Guds udvalgte?
Gud er den, som retfærdiggør."
Gud vil ikke anklage os for noget,
mennesket kan ikke anklage os,
vores synder tilregnes ikke os,
hvem dømmer? Husker I verset,
som siger, vi ikke kommer til dommen,
men er gået fra døden til livet? Hvem
dømmer? Det er Kristus, som er død,
ja meget mere, som er oprejst,
som og er ved Guds højre hånd."
Kristus hjalp os ikke kun førhen.
Ja, han døde, ja, han blev begravet,
han genopstod, men han lever også
for at træde frem for os.
For at sikre, vi ikke bliver
dømt eller anklaget,
for at sikre,
synden ikke tilregnes os.
"Hvo skal kunne skille os fra Kristi
kærlighed? Trængsel eller angst,
forfølgelse, hunger,
nøgenhed, fare eller sværd?
(Som skrevet er: for din skyld
dræbes vi den ganske dag, vi er
som slagtefår.) Men i alt dette
mere sejre vi ved ham, som os
elskede. Thi jeg er vis på,
at hverken død, ej heller liv, engle,
fyrstedømmer, magter, det nærværende.
det kommende, det høje, det dybe
eller nogen skabning kan skille os
fra Guds kærlighed i
Jesus Kristus, vor Herre."
Hvis I er retfærdiggjorte, hvis I er
frelste, hvis I har troet på
Herre Jesus Kristus, vil Gud så
holde op med at elske jer?
Nej. Lad mig spørge: er det kærligt
af Gud at sende nogen i Helvede?
At sende nogen til Ildsøen er ikke
kærlighed. Hvis jeg elsker dig,
vil jeg ikke lade dig brænde for
evigt i Helvede. Her blev stille.
I tænker, at Gud elsker alle.
Hvor I Bibelen står det?
Det står der ikke. Jeg kan vise jer
skriftsteder, hvor Gud siger,
han hader folk. "Thi så elskede,"
i datid, "Gud verden, at han gav
sin søn, at enhver, som tror på ham,
ikke fortabes, men have evigt liv."
Gud elskede alle. Gud elsker alle på
et tidspunkt. Men på et tidspunkt
i Hoseas, kapitel , vil han ikke
elske dem længere. Og på et tidspunkt
tror man ikke på Jesus Kristus, man
dør uden Jesus Kristus, og man
er ikke elsket af Gud,
man føler Guds vrede.
Elsker Gud de ikke-frelste og de
frelste? Ja, men forskellen er,
at når man er frelst,
ophører han aldrig med at elske en,
men når man ikke er frelst,
kan man nå et punkt,
hvor han siger: "Jeg vil ikke elske
dig længere. Du er underlagt
min vrede." Folk, som bespottede
Helligånden, var færdige.
Det lyder fint at sige, Gud elsker
alle, men der er skriftsteder,
hvor han tydeligt taler om
at hade folk. Og han siger:
"Jeg hadede dem, jeg vil ikke
elske dem længere," i samme vers.
Vi må studere for at finde nåde for
Gud. Det er let nok bare at gentage:
"Gud elsker alle." Ting, man
har hørt, i stedet for at studere
Bibelen og lære, hvad Bibelen faktisk
forkynder. For det forkynder Bibelen
ikke, så vi skal holde op med bare at
gentage ting. Dette hører man ofte:
"Had synden, elsk synderen.
Had synden, elsk synderen."
Ved I, hvem der sagde det? Mahatma
Gandhi. Hani var ikke en bibeltro
kristen. Gandhi troede ikke på Jesus
Kristus, og han er i Helvede lige nu.
Og han sagde: "Elsk synderen, had
synden." Noget er underligt.
Jeg ville gerne udføre
et eksperiment og opsøge kristne
i hele verden og i Amerika og vise
dem et par citater og spørge:
"Hvilke, tror I, er rigtige?" Først
ville jeg vise dem Gandhis udtalelse.
Nu viser jeg ham Gandhis udtalelse
uden at sige, hvem som sagde det.
Og så vil jeg vise dem citatet
fra David, en mand efter Guds
hjerte, som sagde: "Skulle jeg ikke
hade dem, som hade dig, o HERRE!
og kedes ved dem, som rejse sig imod
dig? Med fuldt had hader jeg dem ..."
"Hvilket citat er mest kristent?"
"Gandhi." Ja. Det citat ville de
vælge. Og de ville ikke engang
genkende citatet fra Bibelen.
De ville nok sige: "Det er ikke
fra Bibelen." Hvordan læser du?
Det er fra Bibelen. Det er Salme .
Det har ikke meget med prædikenen
at gøre, men min pointe er,
og det er vigtigt: hvis Gud ophører
med at elske en. Hvis man aldrig
mister hans kærlighed, ender
man ikke i Helvede. Kan I se det?
Vil Herren revse os? Ja, men fordi
han elsker os. Bibelen siger:
"Hvem Herren elsker, revser han, og
han tugter hver søn, han antager sig"
Jeg smækker mine børn, for jeg elsker
dem, men dræber jeg dem, er det ikke
kærlighed, og heller ikke hvis jeg
sendte dem i Helvede. Vi har det med
bare at gentage noget, vi har
hørt. "Alle synder er lige."
Det lyder fint, men det er ikke
bibelsk, det grænser til sindssyge.
Dræb mennesker eller stjæl
en blyant. Det kommer ud på et.
Det er det samme for Gud. Men så er
Gud ikke retfærdig. Gud er retfærdig,
Og ikke alle synder er lige,
og intet vers i Bibelen siger det.
Jesus sagde til Pontius Pilatus:
"Den, som udleverede mig til dig,
har den større Synd
Hvordan kan man have
større synd, hvis
alle synder er lige?
Hvis Gud elsker alle,
hvorfor taler han så steder om at
hade folk? Undskyld, jeg forvirrer
jer. Lad mig vende tilbage
til min prædiken.
Jeg vil bede jer slå op på
Salme i Det Gamle Testamente,
og grunden til, jeg nævner det, er,
at der forkyndes så meget forkert.
som forvirrer folk, og for
mig trodser nogle af dem
al logik. Som at sige, alle synder
er lige. Det trodser al
sund fornuft. Eller at sige, at Gud
elsker folk, som steger i Helvede
lige nu. Han lader folk blive
tortureret i al evighed, fordi han
elsker dem. Hvordan kan nogen
tro på det? Det giver ingen mening.
Hjælp mig. Hvad mere kan jeg sige?
Gud elsker alle,
men de fleste brænder op i Helvede.
Det er ulogisk. Ja, Gud elskede dem,
han døde for dem og ville frelse dem,
og de afviste ham. Så sagde han:
"Jeg elsker dem ikke længere."
Det giver mening, for det er det,
forkynder. At han ikke elsker folk,
derfor sendte han dem i Helvede.
For de er slemme. Han sendte dem
dertil. De blev ikke frelst. De blev
ikke retfærdiggjort eller forløst.
Men han er en kærlig Gud.
Men betyder det, han elsker alle?
Nej. Og at sige,
at alle synder er lige ... det ville
man forvente at høre fra én
på et sindssygehospital,
hvor nogen mener,
at drab er det samme som ...
... alt muligt, at gå over for rødt,
ikke? Giver man én en lussing,
eller man skyder nogen.
Vi synes måske, der er forskel,
men for Gud er det ...
Vildt! Men Gud har givet os
sund fornuft, hvis man læser Bibelen
og dropper de menneskeskabte lærer.
Nu forlader jeg emnet igen,
men lad os se på Salme ,
Jeg nævnte Johannes , : "Så mange,
han annammede, har han givet magt
at vorde Guds børn, dem, som tro
på hans navn." Hvordan bliver vi
Guds børn? Ved at tro på
Jesu Kristi navn. Er alle Guds børn?
Nej, for vi bliver Guds børn, når vi
tror på Kristus. Hvis vi bliver
Guds børn, var vi det ikke før,
og så bliver vi Guds børn ved at
tro på Kristus. Når mormonerne siger,
vi alle er Guds børn,
er det forkert. Vi bliver Guds børn
ved at tro på Kristus. Galaterbrevets
kapitel , vers : " I er jo alle
Guds børn forrmedelst troen
i Kristus Jesus."
Se, hvad der står i Salme om
Guds børn. Der står: "
Jeg har fundet David, min tjener,
jeg har salvet ham med min hellige
olie." I GT symboliserer David ofte
Herren Jesus Kristus,
for Jesus Kristus kaldes Davids søn,
og ofte kalder han profetisk Jesus
for David, min tjener. Passagen
referer bogstaveligt talt til David,
men også åndeligt til
Herren Jesus Kristus.
Se vers , så skal jeg forklare,
hvad jeg mener. Det handler om David.
"Og jeg vil lade hans
sæd bestå vindelig,
og hans trone, så længe
Himlens dage vare."
Men hvis vi også lader det gælde
Herren Jesus Kristus: "Og jeg vil
lade hans sæd bestå vindelig,
og hans trone,
så længe Himlens dage vare.
Hvis hans børn
forlade min lov ... hvis de vanhellige
mine skikke og ikke holde mine bud:
Da vil jeg hjemsøge
deres overtrædelse med
riset og deres
misgerning med plager.
Men min miskundhed vil jeg ikke tage
fra ham og ikke svige min sandhed.
Jeg vil ikke vanhellige min pagt
og ikke ændre det, som jeg har sagt.
Ét har jeg svoret ved
min hellighed, jeg vil
ikke lyve for David:
Hans sæd skal blive
evindelig, og hans trone som solen
for mig; den skal befæstes som månen
evindelig; og vidnet i skyen er
trofast. Sela." Det gælder David,
men øjeblik, skal David
virkelig herske evindeligt på
tronen? Eller skal Jesus Kristus
sidde på sin Faders trone
og herske og regere?
Der står i Esajas , som er en
profetisk tekst om Jesus Kristus,
at han skal se hans sæd.
At Jesus ser hans sæd og glædes.
Jesus fik ikke børn, mens han gik på
jorden, uanset hvad Hollywood mener.
Jesu Kristi sæd er åndelig. Alle,
som tror på ham, bliver hans børn.
Og Bibelen siger her, at hans sæd ...
Hvis de bryder hans bud,
hvad gør han så? Hvis de vanhellige
mine skikke og ikke holde mine bud,
så mister de deres frelse og kommer i
Helvede. "Jeg vil ikke elske dem
længere." Siger han det?" Jeg vil
hjemsøge deres overtrædelse med riset
og deres misgerning med plager. Min
miskundhed vil jeg ikke tage fra ham
og ikke svige min sandhed. Jeg vil
ikke bryde min pagt og ikke ændre,
hvad jeg har sagt."
Gud vil ikke bryde sit løfte, Gud vil
ikke bryde sin pagt,
ændre, hvad han har sagt.
Han vil straffe os, men ikke
holde op med at elske os,
og han sender os ikke i Helvede.
Mange tror, at hvis man ikke kan
miste sin frelse ...
Hvis man ikke man miste frelsen,
kan man lige så godt leve
et slemt liv, og de siger
at hvis det ikke får følger,
kan man være slem.
Man gør, hvad man vil, ikke,
og kommer i Himlen? Men hvad med
dette liv? At sige: "Jeg er frelst,
så jeg kan gøre, hvad jeg vil,
jeg kommer stadig i Himlen." Ja,
men du bliver ødelagt i dette liv.
Synes nogen, det er i orden? Synes
nogen her, det er i orden at leve
et rædselsfuldt liv og miste alt
og blive straffet af Gud hele tiden
og være forbandet,
bare jeg kommer i Himlen?
Nej, for vi vil også være velsignede
i dette liv, ikke? Vil I have, Gud
skal forbande og straffe jer? Det
ville svare til, at mine børn sagde:
"Lige meget, hvor uartig jeg er,
mor og far, så vil i være
mine forældre og give mig mad,
og jeg må stadig sove i min seng?
Sejt, så går jeg bare ud og bryder
alle regler, jeg vil aldrig adlyde."
Ved I, hvad der sker?
De ville få smæk igen og igen,
og de ville have det
elendigt uden sjov.
at have det sjovt. De ville gå glip
af alt det sjove og hele tiden
blive straffet. Sådan bliver ens liv,
hvis man lader hånt om Guds ord,
når man er frelst.
Er man ikke frelst, kan man måske
more sig og slippe godt fra det,
men man ender i Helvede. Er man
frelst, kan man ikke slippe af sted
med at synde. Er man frelse,
så revser han hvert eneste barn,
han har annammet. Så er I
ikke frelst, unge mennesker ...
I siger: "Jeg er frelst, jeg kommer i
Himlen, jeg glemmer alt om Guds bud."
I bliver ødelagt. Gud kan ødelægge
jeres liv. Gud kan få jer
fyret fra jeres arbejde,
Gud kan give jer sygdomme.
Det har han sagt, han vil gøre.
I Femte Mosebog - gennemgår han
alle velsignelser og forbandelser.
"Jeg vil forbande jer, når I går ud,
og når I er på vej hjem. Jeg vil
forbande jeres arbejde, jeres kone
jeres børn, alt hvad I laver.
I vil mislykkes, I vil blive ramt
af sygdomme og miste jeres penge."
Gud vil straffe sine børn.
Hvis vi helt lader hånt om hans ord.
Så der er mange grunde til at adlyde
Guds bud, selv om at slippe
for Helvede ikke er en af dem.
For det første elsker vi ham.
Hvis vi elsker Gud, så lad
os overholde hans bud, fordi vi
har lyst, ikke fordi vi er
tvunget til det.
Vi ønsker, Gud skal velsigne os.
Vi ønsker ikke, at Gud straffer os.
Vi elsker vores næste, og vi ved,
vi frelser flere,
hvis vi lever for Gud,
for vi elsker andre og ønsker,
de frelses.
Hvor bad jeg jer slå op?
Hebræerbrevet . Jeg har vist jer
en masse skriftsteder om,
at man ikke kan miste sin frelse.
En masse forskellige. Lad os bruge
den smule tid, vi har tilbage,
på nogle steder, som folk vil bruge
for at vise, man kan miste frelsen.
Jeg starter med de mest gængse.
Ironisk nok viser folk mig oftest
Matthæus, kapitel ,
som var det første vers,
jeg viste jer i morges for at vise,
at man ikke kan miste den.
"Jeg kendte jer aldrig". Men i den
tid jeg har prædiket og vundet sjæle,
har folk vist mig Matthæus , -
for at vise, man kan miste frelsen
oftere en noget andet bibelvers. "Man
ikke bare kan sige 'Herre, Herre.'"
Hallo, der står "jeg kendte jer
aldrig", og det skulle bevise,
at man kan miste den? Det viser, at
de, som ikke tror og ikke er frelst,
har fået formørket sindet af Gud,
og at nogen
kan finde på at bruge Matthæus
som bevis på, man kan miste frelsen,
viser bare, at de er åndeligt blinde.
Det viser,
at de ikke er frelst, når de ikke
kan forstår "jeg kendte jer aldrig".
Det har vi allerede talt om.
Det næsthyppigste
vers, folk fremhæver
er Hebræerbrevet .
I, som har vundet sjæle længe,
vil nok være enige i, at det er
de vers, folk oftest nævner.
Hebræerbrevet , vers :
"Thi det er umuligt,
at de, som én gang er oplyste,
og som have smagt
Guds gode ord og den
tilkommende verdens kræfter
og falde fra, atter kunne fornys
til omvendelse, da de korsfæste
sig selv Guds søn og gøre ham
til spot. Thi jorden, som drikker
den ofte derpå faldne regn
og bærer vækster, tjenlige for dem,
som den dyrke, får Guds velsignelse;
men den, som bærer torne og tidsler
er ubrugbar og forbandelsen
nær; enden med den er at brændes.
Dog, i henseende til Eder, I kære!
er vi sikre på
det bedre og det, der bringer frelse,
dog vi så tale."
Lad os tale om det skriftsted.
Hvis dette vers
forkyndte,
at man kunne miste sin frelse,
er det så ikke tydeligt, at der står,
man aldrig kunne genvinde den?
“Hvis de skulle falde fra,"
der står, det er umuligt i vers ,
"er det umuligt at de skulle fornys
til omvendelse." Hvis verset
teoretisk lærer jer, at man kan
miste sin frelse, står der så ikke,
at man aldrig kan få den igen. Men
alle, som tror man kan miste den,
tror man kan få den igen.
"Nu er jeg frelst, nu er jeg ikke."
Som om de går frem og tilbage.
Men hvor nævner den tekst,
at de mennesker var frelst eller
havde evigt lig? Det gør den ikke.
Når vi bruger vers til at bevise,
at man ikke kan miste sin frelse,
bruger de ord som
"frelst" og "evigt liv",
det er klare tekster. Verset nævner
ikke "frelst" eller "evigt liv".
Her er, hvad der står: "De, som én
gang er oplyste og som have smagt
den himmelske gave og er blevne
delagtige i Helligånden og have smagt
Guds ord, og den tilkommende verdens
kræfter og falde fra, atter kunne
fornys til omvendelse."
Det handler ikke om
en, som bliver frelse, men om en,
der hører forkyndelsen, Helligånden
arbejder i hjertet, de forstår den.
Hvad vil det sige at blive oplyst?
Pæren bliver tændt. Jeg forstår det
fuldstændigt. Og det går op
for dem, at de er blevet oplyst,
de har smagt det.
Jeg forstår det, Helligånden
arbejder, de har smagt det, og ...
... nej. Det er deres endelige
afvisning. Da min kone blev frelst,
før vi blev gift, man skal aldrig
gifte sig med en, som ikke er frelst,
da jeg først mødte hende var jeg
ude for at vinde sjæle, og jeg
forkyndte for hende. Det var sådan
vi mødtes. Jeg forkyndte
for min kone gange, før hun
blev frelst. Der skulle gange til,
hun var en hård nød at knække.
Jeg måtte forkynde og forkynde,
og der skulle gange til, før
hun blev frelst. Men hun vil sige,
hvis I spørger hende,
at hun aldrig helt forstod det,
før hun blev frelst. Hun sagde:
"Selv om du forklarede det,
forstod jeg det ikke helt.
Og Bibelen fortæller,
meget om folk, som hører ordet,
men ikke forstår det.
Så jeg blev ved at forklare.
Det er svært for en ikke-frelst
at forstå, faktisk sker det kun
gennem Helligånden.
For mennesket modtager ikke
i Guds ånd, Helligånden må
oplyse nogen,
og når Helligånden oplyser nogen,
og de fanger det og så afviser det,
er det ofte deres sidste chance.
Det er det, Bibelen lærer jer, for
hvad er nøgleordet i denne tekst?
Det er ordet i vers : "Men den, som
bærer torne og tidsler er ubrugbar,
og forbandelsen er nær." Hvad er et
et synonym for afvist? Fortabt.
Handler Hebræerbrevet ikke om en,
for hvem det er umuligt
at blive frelst? Det er umuligt
at forny den fyr til omvendelse.
han bliver ikke frelst, han ender med
at blive brændt, han er afvist.
Lige som dem i Romerbrevet ,
som fik et fortabt sind,
som faraoen, hvis hjerte var
forhærdet. Men der, hvor jeg er uenig
med dem, som siger, her står, man
kan miste frelsen, er, at de siger,
at de her fik frelsen og mistede den.
Det står her ikke. Her står ikke,
at de havde evigt liv. Det står bare,
de smagte det, og blev delagtige
i Helligånden. Helligånden talte
gennem Kajfas, som ikke var frelst.
Helligånden mødte Kajfas i
Johannesevangeliet, og han talte
da han var bevæget af Helligånden,
og han troede ikke på Kristus.
At Helligånden arbejder i en, betyder
ikke, vedkommende er frelst.
Det kom så tæt på, og så afviste
de det. Jeg har oplevet folk,
som forholdt sig afventende
med hensyn til at blive frelst.
De er åbne overfor det, de går
i kirke, de er ikke frelst, men de
tænker over det.
Frøet er lagt og bliver vandet.
Og til sidst siger de nej,
og de bliver
fortabt. De kan aldrig frelses.
Jeg kan nævne folk,
som jeg har kendt,
hvor jeg selv har oplevet det.
Det var Hebræerbrevet .
Vi har læst Matthæus , så lad os
gå til Matthæus, kapitel .
Jeg tager de steder, folk oftest
mener beskriver, at man kan miste
sin frelse. Matthæus er nummer et.
Hvad skal jeg sige til det?
Det så bizart. Der stå "jeg kendte
jer aldrig" punktum. Så kommer
Hebræerbrevet , og hvad ser
vi der? Der er intet, der tydeligt
siger, at de folk var frelst og havde
evigt liv. De kan ikke være frelst,
for så ville det modsige resten
af Bibelen. Det var helt klart
mennesker, som var på nippet
til at blive frelst. Helligånden
arbejder i dem, de smagte det,
og nu er de fortabt.
Det lærer Hebræerbrevet os.
Og hvad er moralen?
Hvis man ikke er frelst, og Gud
arbejder i en, og man hører Guds ord,
og kraften af Guds ord, er det nu,
man kan blive frelst. Man ved
aldrig hvornår det er ens sidste
chance for at blive frelst. Det lærer
Hebræerbrevet os.
Se nu på Matthæus , vers .
Nok den tredjehyppigste passage,
jeg er blevet vist. "Men hvo som
bliver bestandig indtil enden,
han skal blive salig." De siger:
"Se, man skal holde ud til enden
for at blive frelst." Hvis I går til
vers ... lad os tage vers først.
"Og dersom disse dage ikke blev
forkortede, da blev intet kød frelst;
men for de udvalgtes skyld
forkortes disse dage." Jeg spørger:
Taler vi i vers så om folk,
som kommer i Himlen? Vi taler om
at kødet bliver frelst. Er der
forskel på, om kødet eller sjælen
bliver frelst? Ja. For i Første
Korinterbrev står: "At overgive
Satan en sådan til kødets
fordærvelse, at ånden må frelses på
den Herrens Jesu Kristi dag." Kødet
og ånden er to forskellige ting,
så at bruge den passage til
at forkynde frelse gennem gerninger,
når den nævner,
at kødet, ikke ånden, bliver frelst.
Da Peter var ved at drukne, hvad
råbte han da? "Herre frels mig."
Blev han frelst der? Som om han kom
i Himlen, fordi han råbte:
"Herre frels mig." Nej, han skal
reddes fysisk fra at drukne,
og her skæres det ud i pap: "Og hvis
disse dage ikke blev forkortede,
da blev intet kød frelst; men for de
udvalgtes skyld forkortes disse dage."
Hvilke dage? Bortrykkelsens dage,
gå tilbage til vers ,
for det var vers , ikke?
Lad os læse versene før vers
for at se sammenhængen. I vers : "Da
skulle de overgive Eder til trængsel
og slå Eder ihjel." Lyder det,
som om nogens kød er i fare?
Kan I se, hvordan de kan undgå at
blive dræbt? Der står: "Da skulle de
overgive Eder til trængsel,
og slå Eder ihjel, og I skulle
hades for mit navns skyld. Da skal
mange forarges og forråde hverandre
og hade hverandre. Og mange falske
profeter skal opstå og forføre mange.
Da uretfærdighed vil være mangfoldig,
skal kærligheden blive kold i mange.
Men hvo som holder ud til enden, han
skal blive salig." Holder hvad ud?
De dræbes for Kristi sag,
folk forføres af autoriteterne,
folks kærlighed bliver kold, og folk
er i fare. Der er mange trængsler,
hvis lige ikke er set siden verdens
begyndelse og ikke skal ses igen.
Det er sammenhængen i Matthæus .
Det nævner kødet. Hvad betyder det?
At hvis man overlever sult, pest,
krig og halshugninger og holder ud
til enden, så bliver man frelst, man
bliver reddet bort via bortrykkelsen.
Det forkynder det. Og tror man på den
falske bortrykkelse før trængslen,
kan det føre til andre falske
doktriner som denne, for folk, som
tror på det, forstår ikke det vers.
Den største, uafhængige baptistkirke
i Arizona,
og jeg vil nævne den ved navn,
for de er ikke "King James alene".
Og i deres trosbekendelse står,
at hvis man ikke holder ud til enden,
bliver man ikke frelst. Tri-City,
slå den op på internettet.
Tri-City Baptist Church. Tænk,
at han kritiserede en anden kirke.
Hvis de vil prædike løgne,
hvis de vil give deres unge en New
International Version og kun bruge
King James-bibelen for at gøre
de gamle mennesker tilfreds,
og i deres ungdomsafdeling,
hvor alle pigerne
er iført korte shorts på hjemmesiden,
og de giver dem NIV og falske
bibler, ESV, New American Standard,
rock'n'roll, det er ikke vejen frem
for en uafhængig baptistkirke, det er
vejen til at blive fuldstændig
ny-evangeliske.
De gamle mennesker vil gå
til Gud en dag. Hvis vi giver
de unge en anden udgave
og ikke giver dem King James
eller de gamle salmer
eller lærer de unge at klæde sig pænt
og blufærdigt,
så ødelægger man fremtiden.
Og den kirke, bedrageren Tri-City
baptistkirke har i trosbekendelsen,
man må holde ud til enden for
at blive frelst. Tjek det selv.
Gå til deres hjemmeside og skriv
"holde ud" i søgefeltet i deres lange
trosbekendelse. "Kun de, som holder
ud, bliver frelst." I prædiker
gerninger. De siger, der sker
via tro. Ja, men også, at man skal
holde ud for at opnå frelse.
Jeg er imod calvinisme,
for det er et bedrag, hvor man siger:
"Man var ikke frelst,
hvis man falder fra.
Den armenske kirke mener,
man kan miste den,
og calvinisterne siger, at man
aldrig var frelst, og bibeltro
baptister siger, I forlader måske
kirken, men I er stadig frelst.
I opgiver måske Gud, han opgiver ikke
jer. Det er den troendes sikkerhed.
Én gang frelst, altid frelst.
Og de tager Matthæus ,
og vender det på hoved. Sætningen
er taget ud af sammenhængen, men så
så bliver den, der holder ud,
frelst. Det lyder næsten
sådan. Hvad hvis vi bare kigger
isoleret på det.
Så lyder det, som om man må holde
ud til enden for at blive frelst.
Men det er grunden til, man ska
læse Bibelen i en sammenhæng.
Og enhver, som citerer det vers alene
udenfor sammenhængen er en løgner.
Enhver, som citerer det og siger, man
skal holde ud til enden, sådan bliver
frelst, lyver. Det står her ikke.
Her står, ens kød bliver frelst,
at de prøver at slå en ihjel,
og man må udholde forfølgelsen.
I Matthæus, kapitel ,
står nøjagtig det samme.
Folk mener, den tekst viser, frelsen
kan mistes. I tænker: "Hvorfor er du
så hidsig? Hvorfor er du så rystet?"
Fordi selv baptister bliver bedraget.
Vi må kæmpe for det her.
Jeg ved, I tror på, man ikke kan
miste sin frelse. I hvert fald %
af jer. Jeg ved,
vi tror på det,
men det er ikke nok at vide noget,
vi må indse, vi ved det, og hvorfor
vi ved det, og vi må kunne
bevise det med Bibelen,
for doktrinernes fundament må være
på plads for kommende generationer,
og I må ikke bare sig, at I ved
vi ikke kan miste frelsen. I må kende
ti grunde til, vi ikke kan miste
den bibelsk. Og jeg er klar, når de
kommer med deres falske, hedenske
udholdenhed til enden,
taget ud af sammenhængen.
Jeg kender modargumenterne,
jeg kender sandheden.
Bibelen siger det samme i Matthæus,
kapitel .
"Men en broder skal forråde den anden
til døden." Hvad er nu det?
Folk, som bliver dræbt. Frelste, som
bliver dræbt på grund af deres tro.
"Og en fader sit barn, og børn skulle
sætte sig op mod forældre
og aflive dem." Hvorfor? For børnene
ikke tror på det samme som deres
forældre. Gad vide, om det er,
fordi de læser en anden bibel.
Mon det er, fordi deres musik
er anderledes? Mon det er, fordi
de har en anden doktrin, en anden
livsstil, en anden undervisning,
Han siger: "Børn skulle sætte sig
op mod forældre
og aflive dem. Og I skulle
hades af alle for mit navns skyld
men den, som bliver bestandig
indtil Enden, han skal blive salig.
Men når de forfølge
Eder i én stad,
da flyer til en anden; thi sandelig
siger jeg Eder: I skulle ikke komme
til ende med Israels stæder, førend
menneskets Søn kommer." Hvad er det?
Kristi genkomst. Er det ikke det,
det handler om i vers ?
Kristi genkomst. I vers bliver
folk dræbt for Kristus, i vers
bliver vi hadet, og holder vi ud,
bliver vi frelst, af Kristi genkomst.
Han siger, man må flygte til en anden
by, de dræber jer, hovederne ryger,
flygt til en anden by, og hvis I kan
holde ud til enden, bliver I frelst,
I bliver udfriet. Jeg kan blive ved,
der findes så mange
skriftsteder om det emne,
at vi kunne blive ved.
Han fortsætter, se vers : "Og frygt
ikke for dem, som flå legemet ihjel,
men kunne ikke flå sjælen ihjel."
Kan I se, der skelnes mellem,
om krop eller sjæl bliver frelst,
og om krop eller sjæl bliver dræbt?
"Og frygt ikke dem, som flå legemet
ihjel ... men frygt hellere den,
som kan fordærve både sjæl
og legeme i Helvede.
Jeg har lidt flere tekster,
folk bruger. Andet Thimoteusbrev ,
beviser bare den evige sikker endnu
stærkere, men jeg har
ikke tid, men vi kan ikke miste
vores frelse, og det er det bedste,
I har hørt i dag. For hvis I kunne
miste frelsen, kunne vi alle.
Ingen af ville kunne klare
at gøre os fortjent til
at komme i Himlen. Gud ske lov,
at vores synder er væk.
Gud har adskilt os fra vores synder.
Og Gud ske lov for hans løfte om
Åndens pant, og han lover os
hundredevis af gange, at vi
aldrig kan miste vores frelse.
Tro ikke på de falske lærere.
Vær klar med et svar,
og når I tager ud for at vinde sjæle,
så forkynd aldrig for folk,
før I har lært dem om evig sikkerhed.
Før I beder med dem får dem til at
påkalde sig Herren, så vær sikre på,
at de forstå, hvad budskabet er,
nemlig at frelsen er gratis og evig.
Lad os bøje hovederne og bede.
Fader vi takker dig for dit ord,
og det sande i dit ord. Kære Gud,
hjælp os alle med forkynde
budskabet for så mange som muligt.
Folk er ikke frelste, men vildfarne.
Folk påkalder sig Jesu navn og tror,
deres gode gerninger vil frelse dem.
Herre, hjælp os med at forkynde
én gang frelst, altid frelst,
og troen alene frelser.
Hjælp os med at råbe det fra tagene,
Hjælp os med at sige fra overfor
kirker, som hævder, de er baptistiske
og prædiker, at gerninger og
calvinistiske tricks giver frelse.
Hjælp os med at kæmpe
den gode kamp og slås for troen
og at forkynde dør-til-dør og for
vore venner og kære, at frelsen
er en gratis gave fra Kristus.
Vi elsker og takker dig og beder
i Jesu navn. Amen.
Lad os synge en sang til, før vi går,
hvad med ? Vi har sat rekord igen.
Hvor mange? Wow. Det er bedst,
når vi kun slår den med én. For så
slår vi den hurtigere igen.
Og det er spændende, for vi
lever i en tid, hvor mange uafhængige
baptistkirker bliver mindre,
men ved I hvad? Vi må blive ved med
at vokse, og hvis vi bliver ved med
at prædike sandheden og banke
på døre, bør vi ikke blive mindre,
vi kan kun blive større. Tak, fordi I
kom og hjalp os med at slå rekorden.
Lad os synge .
|